Det sagte er ikke nødvendigvis hørt
Det hørte er ikke nødvendigvis forstået
Det forståede er ikke nødvendigvis accepteret
Det accepterede er ikke nødvendigvis gjort
onsdag den 10. september 2014
mandag den 8. september 2014
Hvorfor er Apples indtog på betalingsfronten en stor nyhed?
Vedholdende rygter siger, at Apple med lanceringen af iPhone 6 samtidig vil gøre sit indtog på markedet for mobile betalinger.
Vi kender jo allerede til flere måder at betale via sin mobiltelefon, men jeg mener at Apple sidder med så stærke kort på hånden, at de repræsenterer en gamechanger.
For det første, så mangler der indtil nu en de facto standard for betalinger med mobil. Der er flere løsninger i spil, men ingen af dem har formået at blive den gældende model.
Apple kommer med 800 millioner iTunes konti baggagen, og alene det tal gør det til en interessant business case.
Når en meget stor procentdel af den vestlige verden i forvejen har en iPhone i lommen, og denne nu giver dem mulighed for betaling på en velkendt og tryg måde, så har detailhandlen pludseligt et stort incitament til at indrette infrastrukturen på denne løsning.
På den måde kan Apple komme til at virke ligesom pornoindustrien gjorde det da VHS vandt krigen over det teknisk set stærkere Beta Max alternativ.
Det har så igen den effekt, at de øvrige teknologier Apple vælger at inkludere, såsom Near Field Communication (NFC), biometrisk sikkerhed mv. bliver til standarden på området.
Det bliver spændende at følge!
mandag den 26. maj 2014
Hvad er Big Data... ikke
På FDIHs (Foreningen af Danske Internethandlende årlige prisuddeling var der naturligvis mange af tidens buzzwords der blev brugt og misbrugt til den store guldmedalje. Responsiv, Cloud og ikke mindst Big Data blev nævnt i flere præsentationer.
Og det er helt tydeligt, at der er en solid gang "Kejserens nye klæder" over det. Det er et svært begreb, og tilsyneladende kan man slippe afsted med at bruge det forkert igen og igen uden at nogen råber "han har jo ikke noget tøj på!".
Med begrebet Big Data menes der datamænger så store, og ofte heterogene, at de vanskeligt lader sig behandle med almindelige redskaber. Det er de mønstre og tendenser der kan udledes af de store og heterogene datamængder, der giver de store muligheder ved Big Data.
Big Data
Flere af oplægsholderne lod til at mene, at de brugte Big Data fordi de kørte noget statistik på deres kunder eller lavede nogle databaseudtræk. Det er i sagens natur ikke det der menes med Big Data. Det kan være overordentligt værdifuldt at trække statistik på sine kunder fra CRM systemer og lignende. Det skal på ingen måde underkendes.
Men det udvander begrebet Big Data, hvis man sidestiller det med et almindeligt databaseudtræk eller Business Intelligence.
Sat helt på spidsen, så er der først tale om Big Data, når mængden af data er så stor (og oftest heterogen), at vi ikke rigtigt ved hvordan vi skal behandle den. Den definition har den effekt, at begrebet Big Data er relativt i forhold til de muligheder vi har til rådighed. Disse ændrer sig især over tid, og det der for indeværende er Big Data vil om blot få år ikke længere være det.
Nå, det var egentligt ikke for at komme ind i en diskussion af hvad Big Data reelt er, men at give luft for en frustration over at tidens buzzwords så ukritisk trækkes frem og bruges så hyppigt, at de mister deres reelle betydning.
Og det er helt tydeligt, at der er en solid gang "Kejserens nye klæder" over det. Det er et svært begreb, og tilsyneladende kan man slippe afsted med at bruge det forkert igen og igen uden at nogen råber "han har jo ikke noget tøj på!".
Med begrebet Big Data menes der datamænger så store, og ofte heterogene, at de vanskeligt lader sig behandle med almindelige redskaber. Det er de mønstre og tendenser der kan udledes af de store og heterogene datamængder, der giver de store muligheder ved Big Data.
Big Data
Flere af oplægsholderne lod til at mene, at de brugte Big Data fordi de kørte noget statistik på deres kunder eller lavede nogle databaseudtræk. Det er i sagens natur ikke det der menes med Big Data. Det kan være overordentligt værdifuldt at trække statistik på sine kunder fra CRM systemer og lignende. Det skal på ingen måde underkendes.
Men det udvander begrebet Big Data, hvis man sidestiller det med et almindeligt databaseudtræk eller Business Intelligence.
Sat helt på spidsen, så er der først tale om Big Data, når mængden af data er så stor (og oftest heterogen), at vi ikke rigtigt ved hvordan vi skal behandle den. Den definition har den effekt, at begrebet Big Data er relativt i forhold til de muligheder vi har til rådighed. Disse ændrer sig især over tid, og det der for indeværende er Big Data vil om blot få år ikke længere være det.
Nå, det var egentligt ikke for at komme ind i en diskussion af hvad Big Data reelt er, men at give luft for en frustration over at tidens buzzwords så ukritisk trækkes frem og bruges så hyppigt, at de mister deres reelle betydning.
mandag den 5. maj 2014
Nye regler for webshops - ungå bøder og problemer
Der er en ny forbrugeraftalelov på trapperne. Loven er vedtaget... eller rattificeret, da der er tale om et EU tiltag, der skal harmonisere reglerne i EU landene. Hensigten er prisværdig, men der er nogle issues i loven, som jeg frygter vil give problemer for danske netbutikker.
Jeg har snuppet nogle fakta om forbrugeraftaleloven fra retailnews.dk
Den nye forbrugeraftalelov
Fakta om den nye forbrugeraftalelov:
Manglende oplysning om fortrydelsesret over for forbrugeren kan medføre:
• at fortrydelsesretten løber i 12 måneder
• at virksomheden skal betale både forsendelses- og returforsendelsesomkostninger, uanset hvilken forsendelsesmetode forbrugeren har valgt
• at virksomheden ikke kan kræve refusion for evt. værdiforringelse af varen
• at virksomheden får en bøde
Vi nærmer os lidt amerikanske tilstande, hvor alt skal pensles ud, og det vigtigste ikke er, at du har kommunikeret noget tydeligt til kunden, men at du har dækket din røv ind og kan henvise til et alenlangt dokument, hvor alting står.
Jeg kan på ingen måde se, at dette stiller kunden bedre. Når betingelser bliver så lange, så er der til sidst ingen der læser dem, og de mister derfor enhver positiv værdi.
Den eneste reelle værdi sådanne tiltag kan have er, at butikken nu næsten er tvunget til at betale sig fra at få et sæt standard betingelser, der er gyldige over en bred kam, og som sikrer, at de har oplyst alt det der nu skal siges til kunderne.
Min frygt er, at dette kan være med til at kvæle innovation og nytænkning. Når du er nødt til at få advokaten til at skrive en sektion om fragt, porto, returnering mv. så er det altså pludseligt noget sværere for butikken at eksperimentere med særlige tiltag, kampagner og nye modeller. Ergo bliver tingene mere fastlåste, hvilket næppe er i nogens interesse.
Emærket har lavet en udmærket FAQ, der beskriver en del af de issues der kan dukke op. Har du en webshop, så anbefaler jeg kraftigt at du læser den.
FAQ om den nye forbrugeraftalelov
Som e-købmand er du nødt til at være klar til juni, hvor denne lovændring træder i kraft. Ellers risikerer du tab og bøder.
Jeg har snuppet nogle fakta om forbrugeraftaleloven fra retailnews.dk
Den nye forbrugeraftalelov
Fakta om den nye forbrugeraftalelov:
Manglende oplysning om fortrydelsesret over for forbrugeren kan medføre:
• at fortrydelsesretten løber i 12 måneder
• at virksomheden skal betale både forsendelses- og returforsendelsesomkostninger, uanset hvilken forsendelsesmetode forbrugeren har valgt
• at virksomheden ikke kan kræve refusion for evt. værdiforringelse af varen
• at virksomheden får en bøde
Vi nærmer os lidt amerikanske tilstande, hvor alt skal pensles ud, og det vigtigste ikke er, at du har kommunikeret noget tydeligt til kunden, men at du har dækket din røv ind og kan henvise til et alenlangt dokument, hvor alting står.
Jeg kan på ingen måde se, at dette stiller kunden bedre. Når betingelser bliver så lange, så er der til sidst ingen der læser dem, og de mister derfor enhver positiv værdi.
Den eneste reelle værdi sådanne tiltag kan have er, at butikken nu næsten er tvunget til at betale sig fra at få et sæt standard betingelser, der er gyldige over en bred kam, og som sikrer, at de har oplyst alt det der nu skal siges til kunderne.
Min frygt er, at dette kan være med til at kvæle innovation og nytænkning. Når du er nødt til at få advokaten til at skrive en sektion om fragt, porto, returnering mv. så er det altså pludseligt noget sværere for butikken at eksperimentere med særlige tiltag, kampagner og nye modeller. Ergo bliver tingene mere fastlåste, hvilket næppe er i nogens interesse.
Emærket har lavet en udmærket FAQ, der beskriver en del af de issues der kan dukke op. Har du en webshop, så anbefaler jeg kraftigt at du læser den.
FAQ om den nye forbrugeraftalelov
Som e-købmand er du nødt til at være klar til juni, hvor denne lovændring træder i kraft. Ellers risikerer du tab og bøder.
torsdag den 10. april 2014
Med på beatet
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen er gennem en større undersøgelse kommet frem til, at E-handel, øget internationalisering og digitalisering er blandt de forhold der kommer til at præge udviklingen. Well... duh! :o)
”Vi venter, at fremtidens detailhandel vil være præget af øget e-handel, øget internationalisering og øget digitalisering. Især e-handel ventes at komme til at spille en endnu større rolle frem over.” Agnete Gersing (Direktør i Konkurrence og Forbrugerstyrelsen)
Det er velsagtens ikke ligefrem revolutionerende nyt, og jeg vil faktisk gå så langt at mene, at det næppe vil tilkæmpe sig en plads på TV2's "Breaking" slider.
Læs mere om undersøgelsen her:
Undersøgelse
Det vurderes samtidigt, at online handel vil være en stor udfordring for de førende kæder. Samme Agnete Gersing udtaler:
”Tre store dagligvarekæder sidder på det meste af det danske dagligvaremarked i dag. E-handel har potentiale til at udfordre dem på sigt og styrke konkurrencen. En øget konkurrence kan betyde, at forbrugerne møder et bredere udvalg af varer og bedre priser.”Tjo... det er vel korrekt. Men er det ikke ligeså meget en mulighed som det er en trussel? Bilka ligger nummer 2 på den seneste liste jeg har set over de mest populære danske netbutikker, og coop ligger nummer 19:
De 20 mest populære danske webshops
Samtidigt har vi nogle udviklinger på området for levering af små pakker til private modtagere, der stiller netop dagligvarekæderne stærkt. Med eksempelvis Swipbox har en lang række af de kunder der handler på netbutikkerne nu en specifik grund til at komme ned til dagligvarebutikken for at hente deres varer.
Swipbox
Den trafik burde kæderne kunne lukrere på, og du kan være helt sikker på at det indgår i deres planer.
tirsdag den 8. april 2014
Dette er smart af Bilka
Bilka har annonceret, at de nu vil give deres kunder mulighed for at få kvitteringer på smartphone. Det er jo en god service at tilbyde sine kunder, ikke?
http://www.retailnews.dk/article/view/127538/fa_din_bilkakvittering_pa_smartphonen?ref=newsletter#.U0PRZlcZegA
Og samtidigt er det rigtig smart markedsføring!
For at kunne sende kvitteringen til folk digitalt må de have nogle data på kunden, eksempelvis telefonnummer eller mailadresser. Dermed kan de nu begynde at dataminde deres salgstal fra kasselinjen og få en hulens bunke indsigt i, hvordan deres kunder agerer.
Et oplagt næste skridt vil være at lave målrettede tilbudsmails/sms beskeder til kunderne, så man kunne få oplyst, når varer man ynder at købe er på tilbud.
Så mildest talt er der her tale om et genialt træk fra Bilkas side. De får indsamlet værdifuld information om deres kunder, og får hele konceptet solgt som en service til kunderne. Det må da siges at være en win-win situation, ikke?
http://www.retailnews.dk/article/view/127538/fa_din_bilkakvittering_pa_smartphonen?ref=newsletter#.U0PRZlcZegA
Og samtidigt er det rigtig smart markedsføring!
For at kunne sende kvitteringen til folk digitalt må de have nogle data på kunden, eksempelvis telefonnummer eller mailadresser. Dermed kan de nu begynde at dataminde deres salgstal fra kasselinjen og få en hulens bunke indsigt i, hvordan deres kunder agerer.
Et oplagt næste skridt vil være at lave målrettede tilbudsmails/sms beskeder til kunderne, så man kunne få oplyst, når varer man ynder at købe er på tilbud.
Så mildest talt er der her tale om et genialt træk fra Bilkas side. De får indsamlet værdifuld information om deres kunder, og får hele konceptet solgt som en service til kunderne. Det må da siges at være en win-win situation, ikke?
tirsdag den 25. marts 2014
Er det godt eller skidt at USA slipper kontrollen over internettet?
I en nyhed, der nok er af relativ begrænset praktisk betydning for de fleste, men som potentielt kan have en meget stor principiel betydning, har den amerikanske regering oplyst, at den vil give kontrollen med væsentlige elementer af Internettets funktionaliteter fra sig.
Det betyder, at kontrollen med IP nummerering og DNS (domain name system) bliver overdraget til... ja, til hvem egentligt?
Det er nemlig endnu ikke helt fastlagt, og iøvrigt stadig ikke udenfor amerikansk kontrol. Den amerikanske regering skal nemlig godkende den plan der bliver lavet for overdragelse af ansvaret. Og har meldt ud, at man ikke vil acceptere en plan, der giver kontrollen til en anden regering eller gruppe af regeringer.
Det er lidt spøjst, at den regering, der har haft kontrollen med centrale elementer af internettet igennem mange år, mener at denne kontrol ikke bør tilhøre en enkelt regering, eller sågar en gruppe af regeringer.
Set i lyset af Edward Snowdens afsløringer om NSA aflytninger og overvågninger har der også været rejst kritik af at det nuværende setup har givet USA for stor indflydelse. Og det giver da også mening på det principielle plan, at kontrollen her delegeres mere ud.
En række mennesker i USA er naturligt nok foruroligede over at man på denne måde opgiver kontrollen til en endnu ikke defineret gruppe.
Det er ikke voldsomt overraskende, at man i USA er nervøs for at slyngelstater vil få kontrollen over internettet, men det er næppe det der kommer til at ske.
I praksis vil der næppe være nogen mærkbar ændring i det univers vi som almindelige internet brugere færdes i. Men der er stadig en relevant principiel debat om, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at kontrollen over disse ting tilhører en stat, eller om det er bedre, at det er spredt ud på en eller mere sandsynligt flere organisationer.
Læs evt mere om hvordan ICANN og internettet fungerer her:
http://www.icann.org/
Det betyder, at kontrollen med IP nummerering og DNS (domain name system) bliver overdraget til... ja, til hvem egentligt?
Det er nemlig endnu ikke helt fastlagt, og iøvrigt stadig ikke udenfor amerikansk kontrol. Den amerikanske regering skal nemlig godkende den plan der bliver lavet for overdragelse af ansvaret. Og har meldt ud, at man ikke vil acceptere en plan, der giver kontrollen til en anden regering eller gruppe af regeringer.
Det er lidt spøjst, at den regering, der har haft kontrollen med centrale elementer af internettet igennem mange år, mener at denne kontrol ikke bør tilhøre en enkelt regering, eller sågar en gruppe af regeringer.
Set i lyset af Edward Snowdens afsløringer om NSA aflytninger og overvågninger har der også været rejst kritik af at det nuværende setup har givet USA for stor indflydelse. Og det giver da også mening på det principielle plan, at kontrollen her delegeres mere ud.
En række mennesker i USA er naturligt nok foruroligede over at man på denne måde opgiver kontrollen til en endnu ikke defineret gruppe.
Det er ikke voldsomt overraskende, at man i USA er nervøs for at slyngelstater vil få kontrollen over internettet, men det er næppe det der kommer til at ske.
I praksis vil der næppe være nogen mærkbar ændring i det univers vi som almindelige internet brugere færdes i. Men der er stadig en relevant principiel debat om, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at kontrollen over disse ting tilhører en stat, eller om det er bedre, at det er spredt ud på en eller mere sandsynligt flere organisationer.
Læs evt mere om hvordan ICANN og internettet fungerer her:
http://www.icann.org/
Abonner på:
Opslag (Atom)